Sommerlejr 2011 Fagligt oplæg:
Arbejdsløsheden – ungdomsarbejdsløshed – Kampen for faglige rettigheder.
Arbejdsløsheden er stigende inden for hele den offentlige sektor. Det har sin rod i besparelser oven på krisen, samt en regering der ikke kan tilpasse sig EU-pagten hurtigt nok. 10 års borgerligt styre mærkes på hele arbejderbefolkningen med forringelser på alle områder. 10 år med Dansk Folkeparti som garant for regeringens politik – et parti der ustandselig skruer på fremmedhadsskruen.
Der er vedtaget en 2020 plan som udhuler hele vores velfærd på kortere tid en nogen havde troet muligt.
En regering der har besluttet at 25% af ældreplejen i hver kommune SKAL privatiseres, selv om alle de forsøg der har været i årenes løb har spillet fallit.
Regeringen har meldt ud at kommuner og regioner skal holde 0 vækst frem til 2015. Da almindelige prisstigninger på varer, bremses ikke af regeringens 0 vækst – der kun et sted at spare og det er på tjenesteydelser = personale.
Vi må konstatere at plejepersonalet i ældreplejen og på sygehusene har mærket krisens virkninger. Der er fyret mange og vi ser at ”tilpasningen” stadig betyder opsigelser. Oven i nedskæringerne hvor de er blevet færre til det samme arbejde, ser de nu at deres ”gamle” kollegaer kommer i aktivering på understøttelsen.
(Mette sagen)
Denne tilpasning til EU er en katastrofe for mange familier, som aldrig havde forestillet sig at de skulle blive arbejdsløse. For at blive berettiget til understøttelse igen skal der optjenes timer svarende til et helt års arbejde. ( Der optjenes ikke timer i aktivering)
Lovgivningen på A-kasse området har betydet at perioden der gives dagpenge er halveret til 2 år og samtidig har regeringen indført en gradvis afskaffelse af efterlønnen sammen med og en stigning i pensionsalderen.
Det betyder vi ligger langt under vores nabolande i dagpengelængde.
Det har den betydning at unge ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, da de ”ældre” skal blive længere.
Ungdomsarbejdsløsheden
De nyuddannede får ikke job, og der tales om at vi får en hel generation af unge der aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. (Vi havde en lignende situation i begyndelsen af 90’erne) ..
Der var i 2009 60.000 registrerede unge uden arbejde og der er i de sidste taler at 11,5 % af de unge er ledige. Samtidig er længden af deres ledighed stigende, så mange ikke har arbejde 12 mdr. efter endt uddannelse.
Samtidig er det gjort dyrere at få kompetencegivende kurser/efteruddannelse som kunne gøre de unge klar til job.
Overenskomst 2010 på det offentlige område
En overenskomst der på forhånd havde mange ods imod sig. Medlemmerne var ramt af fyringer så det at gå på barrikaderne var på forhånd fra flere sider opgivet.
En overenskomst der var bundet op af en lønudviking på det private området der gav negativ regulering, så der på forhånd måtte betales.
Der var ikke penge til lønreguleringer i 2011 og skal man tro på tallene for 2012 bliver der endnu engang et minus på reguleringen i forhold til det private arbejdsmarked. (Det offentlige må ikke være lønførende)
Det er arbejderne der holder for når krisen krasser og regningen skal betales.
Det at der har været roligt på arbejdsmarked har flere årsager. Frygt for fyring – da de sidste tilpasninger endu ikke er set, at medlemmerne ikke tro det nytter at protestere og mange klamre sig til at vi skal have valg om måske en ”rød” regering.
Der har i perioden været mange angreb på de faglige rettigheder – såvel på arbejdspladserne som via lovgivning (EU harmonisering).
Dansk fagbevægelse har på mange måder sovet i timen og skal vågne op nu inden det er forsent.
Vi har som kommunister en pligt til at påpege alle de overgreb der er begået under den borgerlige regering og kræve en anden politik.